Helt fantastisk dejligt, lille hotel! Utroligt serviceminded personale, som hele tiden er klar til at hjælpe. Og ansatte med kundekontakt kan tale engelsk, hvilket absolut ikke er en selvfølge i Thailand. Hotellet ligger inde i landet, så skal man til stranden - eller faktisk de fleste andre steder - så skal man med taxi. Men det koster ikke meget, og receptionen har faste priser til de fleste steder. Beliggenheden vil måske afskrække nogen, men det er skønt at ligge ved poolen, sidde på restauranten eller hvor man nu befinder sig, og bare nyde den stilhed der omslutter stedet. Som regel er den eneste lyd man hører fra dyr der befinder sig i den skov/jungle der ligger helt tæt på hotellet. Og så er de super gode til at spraye for myg: Man er ikke generet af hverken spray eller myg :)